På dansk In English

Den kvalitative rekruttering

Den kvalitative rekruttering handler ligesom alt andet på det kvalitative område om åbenhed, nysgerrighed, fleksibilitet og grundighed. Det er helt afgørende, at vores rekrutteringsafdeling kan rykke meget hurtigt - og det kan den. Med gennemarbejdede rekrutteringskriterier sætter rekruttørerne sig til telefonerne og skaffer med deres venlige og positive indstilling deltagere til vores undersøgelser.

Gennem årene har vi oparbejdet en stor database, som er et vigtigt værktøj i vores rekrutteringsafdelings store succes med hurtige resultater. Teamstrukturen sikrer, at rekrutteringen gennemgår forskellige tjek således, at det er de helt 'rigtige' deltagere, der møder op til vores undersøgelser.

Gruppedeltagere

Gruppedeltagelsen er hele grundlaget for den den kvalitative analyse. Det vigtigste er, at folk har lyst til at deltage, og at de går til mødet med stor åbenhed. Vi lægger vægt på, at timerne hos os er spændende og hyggelige, og at oplevelsen bliver udbytterig for alle parter.

Selvom vores kunder overværer diskussionerne, er deltagere altid anonyme med hensyn til efternavn, adresse og telefonnummer. Ingen vil blive kontaktet på baggrund af undersøgelsen - med mindre der foreligger en skriftlig tilladelse forud for undersøgelsen.

 

Hvis du er interesseret i at deltage i en fokusgruppe, kan du tilmelde dig vores emnebase, så vil vi kontakte dig, hvis vi skal gennemføre en undersøgelse, hvor du muligvis passer i målgruppen. Du kan tilmelde dig ved at udfylde denne formular.

Hvis du er studerende og har lyst til at prøve kræfter med at arbejde som kvalitativ rekruttør, så kontakt os på info@gads.dk

Case: Vi rykker hurtigt

En dansk undersøgelse for et politisk parti blev sat i gang kl. 12 en mandag. Kl. 17 kørte vi første gruppe, kl. 19.30 den næste gruppe og kl. 22 sad vi og diskuterede resultaterne med kunden.